Billig A-kasseSe de billigste A-kasser i Danmark

Opskrift – farmors fastelavnsboller

Fastelavnsboller

Man kan da godt spise fastelavnsboller hele året! Ved godt at dette ikke er en helt gratis ting, men derimod er det en rigtig god opskrift på fastelavnsboller. Opskriften er oprindelig fra madskribent Marie Holms farmor – og den er rigtig god ;o) Marie Holm er Forfatter til bogen ‘Budding og andre dirrende desserter’, hun er madekspert på Radio 24/7 og redaktør på diverse kogebøger.

Opskrift Farmors fastelavnsboller (12 stk.)

Farmor havde ikke adgang til sigtet hvedemel fra Skærtoft Mølle, fed polynesisk vanille fra Chokolade Compagniet og Valrhona-kakao, men det har vi heldigvis, og derfor bliver de her old school fastelavnsboller så gode.

Dej:

175 g smør

250 g hvedemel

½ tsk kardemomme, stødt

½ spsk lys rørsukker

1 ¼ dl mælk

20 g gær

1 æg

Creme:

2 æg

2 spsk lys rørsukker

2 ½ tsk maizena

2 ½ dl mælk

½ stang vanille

Dej: Smuldr smør i mel ved først at hakke det med en kniv, og derefter nulre med fingrene. Tilsæt kardemomme og sukker. Lun mælken til den er lillefinger-varm, og rør gæren ud i den. Bland mælken i dejen sammen med ægget, og ælt til en glat dej. Måske skal der mere mel i. Lad dejen hæve tildækket på bordet i ca. 30 minutter.

Creme: Pisk æg, sukker og maizena sammen i en tykbundet gryde, til det ikke klumper mere. Tilsæt mælk, vanillekorn og –stang, og bring cremen i kog under piskning. Kog cremen i et par minutter, og lad den så afkøle lidt.

Rul dejen ud til et stort rektangel, og skær den ud i 12 firkanter. Brug en paletkniv, så du ikke ridser køkkenbordet. Læg en skefuld creme på hvert dejstykke, løft forsigtigt hvert stykke op i hånden, fold hjørnerne ind, og form til en bolle. Læg bollerne på en bageplade med bagepapir med samlingen nedad. Efterhæv bollerne i 20 minutter, og bag dem ved 200° i ca. 15 minutter.

Lad fastelavnsbollerne køle lidt, før du overtrækker dem med en glasur af god kakao, flormelis og kogende vand. Og så er der serveret!

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *